Hvis vi holder fast i, at 60-85 % af alle internetbrugere anvender Google - direkte såvel som indirekte via andre søgemaskiner/søgekataloger som har Google som resultatleverandør - skal der nøje tages stilling til, om og hvordan man hurtigt kan blive optaget i Googles database.
Der er ingen måde man kan forkorte denne proces, eftersom Google ikke tilbyder såkaldte "Pay For Inclusion" (PFI), men udelukkende benytter egen teknologi til at "opdage" nye links og indekserer dem ligeledes i eget tempo og egne intervaller. Men mens det for få år tilbage kunne tage 4-6 uger at blive indexeret af Google går det væsentlig hurtigere i dag, 1-2 uger i mange tilfælde.
Det sker også at vi for kunder tilmelder til AltaVista, Inktomi (leverandør af søgeresultater til MSN), Lycos og Alltheweb.com for at sikre den bedste afdækning af de største søgemaskiner. På den måde får vi dækket op i mod 95 % af alle søgninger på nettet. De resterende 5 procent kommer så fra meget små og lokale søgemaskiner, som det ikke kan betale sig at bruge kræfter på.
Vi ser af og til virksomheder der har fået tilbudt, og i enkelte tilfælde har købt, tilmeldingsprodukter til 200.000 søgemaskiner.
Men når nu at 95 % af alle søgninger foregår på mellem 10 og 15 søgemaskiner og søgekataloger, uanset land/sprog, burde være nok til at få alarmklokkerne til at ringe over for den type produkter. Men et er sikkert og vist, at de fleste aldrig gentager "successen", når mail-boxen begynder at flyde over med diverse spam e-mail og tilbud, der pudsigt nok begynder kort efter tilmeldingen af de 200.000 søgemaskiner.
Der sker som regel ikke noget med trafikken efter tilmeldingen til de mange søgemaskiner, eftersom de få vigtige søgemaskiner har filtre til at sortere disse automatiske tilmeldingsprogrammer fra i deres databaser. I nogle tilfælde er der risiko for, at søgemaskinerne blacklister dem der forsøger at tilmelde sig ... så pas på før I forsøger Jer med denne type tilmeldinger!
Google
Den mest brugte søgemaskine.
Søgemaskine / International
www.google.com
Bing
Microsoft er kommet med deres nye tiltag inden for søgemaskiner.
Navnet er Bing og så må vi se om den formår at blive en stor spiller på markedet.
www.bing.com
Alta Vista
Én af de mest brugte, fordums kæmpe.
Søgemaskine / International
www.altavista.com
Eniro
Dansk søgemaskine og telefonbog. Ganske populær. Bruger Google til søgninger.
Søgemaskine / Dansk
www.eniro.dk
Excite
Var engang stor. Ikke så betydningsfuld mere.
Søgemaskine / International
www.excite.com
Fast/AllTheWeb
Norsk, hurtig, brugt af kendere.
Søgemaskine / International
www.alltheweb.com
HotBot/Lycos
Ikke som den var engang, men stadig brugt.
Søgemaskine / International
www.hotbot.lycos.com
Jubii
Største danske indeks. Var tidligere et must for danske websteder.
Indeks / Dansk
www.jubii.dk
MS Network
Microsofts store satsning på en søgemaskine.
Søgemaskine / International
www.msn.com
MSN Search, Danmark
Den danske afdeling af MIcrosoft MSN Search
Søgemaskine / Dansk
www.msn.dk
Yahoo
Det største internationale indeks
Indeks / International
www.yahoo.com